23948sdkhjf

Køkkenlivet skal sende Ikeas omsætning på himmelflugt

En ny satsning på livet i og omkring køkkenet skal over de kommende to år booste både omsætning og indtjening hos Ikea Danmark.
Med udgangen af august tager Ikea fat på et nyt regnskabsår i Danmark - og med et nyt år følger nye produkter og et nyt kommercielt fokus på livet i og omkring køkkenet, skriver Finans.dk.

- Vi har nyt køkkenservice, nye grydeserier, nye spiseborde- og stole og nye køkkener. Vi har udviklet et sortiment til at dyrke råvarer derhjemme, produkter til madopbevaring og til affaldssortering. Og alle vores storsælgere fra tidligere er blevet fornyet og opfrisket. Det er en rigtig stor satsning for os, fortæller adm. direktør hos Ikea Danmark Dennis Balslev.

Ambitionen hos Ikea er at støtte op om danskernes bæredygtige bevidsthed, fremme sund madlavning og bekæmpe madspild, men det handler også om at tjene penge. Dennis Balslev forventer at stigningen på fire procent på omsætningen i det kommende regnskabsår overvejende vil komme fra den nye satsning. Det er især Ikeas køkkener og spiseborde, der skal trække læsset.

Ifølge Dennis Balslev bliver regnskabsåret 2014/2015 det bedste år nogensinde for Ikea Danmark med en omsætning, der runder 3,5 mia. kr. og en bundlinje med overskud.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11