23948sdkhjf

Linak udvider hovedsædet

Aktuator-producenten føjer yderligere 14.000 kvadratmeter til hovedsædet på Als.
Det er arkitektvirksomheden Arkitema, der har tegnet den nye administrations- og produktionsbygning hos Linak i Guderup på Als. Det skriver Arkitema i en pressemeddelelse.

- Med udvidelse i form af endnu en cirkulær bygning får vi et konkret symbol på, at Linak sikrer danske arbejdspladser på Als. Et nyt byggeri der markerer en tro på fremtiden, siger administrerende direktør Bent Jensen.

Byggeriet skal efter planen stå færdigt i 2017, og den bliver nabo til en anden cirkulær bygning, som Arkitema tegnede for Linak i 2002.

- Det er positivt, når en tilfreds bygherre vender tilbage. Og endda en visionær af slagsen. Linak II samler produktion og administration i én og samme runde bygning, der placerer sig smukt i landskabet, fortæller Glenn Elmbæk, partner hos Arkitema Architects.

Den kommende administrations- og produktionsbygning får samme ”svævende” motiv som den eksisterende bygning med en underetage i glas og en første sal i mørk tegl.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078