23948sdkhjf

Elektrisk stol skaber kunstige drømme

Den elektriske stol Mind Chair integrerer menneskekroppen med ny teknologi og forbinder syn og følelser – den skaber kunstige drømme og stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan se gennem huden.
Designerne Michele Gauler og Eyal Bursein fra henholdsvis Tyskland og Israel er i denne uge i Danmark for at præsentere deres elektriske stol, Mind Chair.

Stolen integrerer menneskekroppen med ny teknologi og skaber kunstige drømme samtidig med at syn og følelser kobles sammen.

- Hvis du sætter dig på stolen og lukker øjnene, vil du efter et stykke tid begynde at se forskellige billeder. Folk, der har mistet synet, kan midlertidigt se ting igen, men det kræver lidt træning at bruge stolen, siger Eyal Burstein.

Mind Chair er udstyret med 400 solenoider forbundet med et kamera. Solenoiderne, der virker som elektromagneter, sender informationer fra dårligt opløste, todimensionelle billeder gennem tøjet og ind under huden på den person, der har taget plads i stolen. Derfor har stolen rejst spørgsmålet, om man kan se gennem huden?

De to designere håber på, at man om føje år kan anvende stolen i undervisningsøjemed.

Direktør Mads Thimmer fra Innovation Lab forventer, at stolen vil blive det helt store trækplaster på fremtidsudstillingen Next no. 5: Mindblowers i Århus den 4. – 6. april 2008.

Kilde: EpN

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079