23948sdkhjf

Carlsberg Byen køber vinduer i Nordjylland

Krone Vinduer har fået ordre på en specialløsning til forskerboligerne i den nye københavner-bydel.
Det tidligere Carlsberg-bryggeri i Valby er i disse år under omdannelse til ny bydel med boliger, erhverv, detailhandel og kulturbyggeri.

Blandt de igangværende projekter er et byggeri med udstillingsrum til Carlsberg Fondet i stueetagen og boliger til internationale forskere på de øvrige etager.

Vinduerne til projektet leveres af Krone Vinduer, der har sikret sig en ordre på cirka 1.000 kvadratmeter egetræsfacader. Leverancen er undervejs og afsluttes til oktober.

Ifølge projektdirektør Christian Olesen har det været en spændende udfordring. Blandt andet ønskede kunden en utraditionel udluftningsmulighed, og Krone Vinduer måtte derfor opfinde et nyt system.

Vinduerne fremstilles med et specielt sideparti, som tjener to formål; udluftning og udsmykning. Sidepartierne er udvendigt monteret med en brun aluminiumsdel med udskårne mønstre, udført efter det stiliserede humleblad i Carlsbergs logo. Fra indvendig side er der mulighed for udluftning til det fri uden at åbne vinduet.

Jakob Lind Rasmussen, der er bygningskonstruktør hos arkitekten Praksis Arkitekter, forklarer:

- Vores idé med vinduespartierne var, at det skulle se naturligt ud og passe diskret ind i bygningens øvrige facade. Samtidig ville vi gerne gå skridtet videre og lave en tilpasset naturlig udluftning, uden at det betød store skæmmende udluftningsventiler.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078