23948sdkhjf

JKE Design med fornuftigt resultat

Multiforms nordjyske søster JKE Design med hovedsæde i Jerslev sikrede sig i 2007 et fornuftigt overskud til trods for en omsætningstilbagegang.
Køkkenproducenten JKE Design henvender sig til midtermarkedet i køkkenbranchen – og det er netop her afmatningen sætter ind. Især fordi kunderne nu enten opgraderer til luksuskøkkener eller med sparekniven for struben vælger langt billigere alternativer.

Rent omsætningsmæssigt har virksomheden også mærket dette. I 2005 slog virksomheden omsætningsmæssig rekord med 190 mio. kr., mens omsætningen i 2006 fladede lidt ud. Og for regnskabsåret 2007 har man kunnet se en direkte nedgang. Det skriver ErhvervsBladet.

Til gengæld er resultatet ikke påvirket af nedgangen i omsætningen. Efter omfattende effektiviseringer har JKE Design præsteret et overskud på 17,5 mio. kr., hvilket er 7,5 mio. kr. bedre end året før.

JKE Design er som Multiform ejet af den svenske køkkenkoncern Ballingslöv.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093