23948sdkhjf

Svigtende ordrer: Gåsdal Bygningsindustri fyrer 19

Den Velux-ejede virksomhed flytter dele af produktionen til udlandet.
Gåsdal Bygningsindustri i Skjern har afskediget 19 medarbejdere og flyttet arbejdspladserne til udlandet. Det skriver dagbladet Ringkøbing-Skjern.

Det er blandt svigtende ordrer, der gør, at virksomheden må afskedige.

- Det er trist at sige farvel til 19 gode og dygtige medarbejdere. Vi har længe vidst, at vi ville flytte maskineri og dele af produktprogrammet i løbet af 2015 som et led i den normale produktindkøring, og disse omstændigheder tilsammen er det, der giver udslaget i afskedigelserne. Det er trist men desværre nødvendigt, siger Finn Hangaard Olesen, administrerende direktør i Gåsdal Bygningsindustri.

Aluminiums-afkorteriet og produktionen af US Pleade Blinds flyttes til Tjekkiet, markiseproduktionen flyttes til Frankrig, mens indbygningsprodukter er udfaset til Profine i Tyskland.

Det er ikke første gang at den Velux-ejede virksomhed fyrer. For to år siden måtte man sige farvel til 35 ansatte grundet overproduktion.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125