23948sdkhjf

Glascom køber op i konkursbo

Grossisten overtager aktiviteter efter DP Glas og får dermed opfyldt et længe ventet ønske om mere plads og større fleksibilitet.
Glascoms jyske afdeling har hidtil ligget dør om dør med produktionsvirksomheden DP Glas i en moderne lager-, produktions- og administrationsbygning i Låsby ved Aarhus.

I sidste uge indgav DP Glas imidlertid konkursbegæring, men det er nu lykkedes at overføre en del af aktiviteterne til Glascom.

- Selv om vi selvfølgelig beklager, at det trods hårdt arbejde fra de tidligere ejere ikke lykkedes at videreføre DP Glas, så glæder det os dog, at vi har fået muligheden for at overtage de sunde dele af virksomheden. Fire medarbejdere og en del af produktionen, bliver nu en del af Glascom, siger direktør Morten Gaardboe fra Glascom.

Større lager og produktion
Glascom, der er stiftet i 2005 i Slagelse, har i dag etableret sig som en af få leverandører i branchen med egne lagre og daglige leveringer med egne biler.

Med opkøbet får Glascom nu udvidet sine faciliteter i Låsby ved Aarhus betydeligt, så virksomheden nu har 3.600 kvadratmeter under tag. Desuden tilføres en mindre egenproduktion af termoruder.

- Vi har på grund af øget efterspørgsel og aktivitet gennem længere tid afsøgt mulighederne for at få mere plads i Låsby. Med opkøbet udvider vi nu både vores lager- og produktionskapacitet og får nogle rigtigt gode rammer for salg og administration, siger Morten Gaardboe.

Glascom beskæftiger i dag 50 medarbejdere. Virksomheden har adresser i Slagelse, København, Odense og Aarhus. På adressen i Låsby driver Glascom også virksomheden Dansk Glassliberi med eget sliberi, CNC samt hærderi.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094