23948sdkhjf

Danske virksomheder får en fod indenfor

For første gang nogen sinde er det lykkedes for en delegation af danske virksomheder at udstille på designmessen i Milano, der foregår fra den 16. til den 21. april. Carl Hansen & Søn Møbelfabrik er for første gang med helt i front.
Efter års forhandlinger deltager otte danske designvirksomheder omsider på den eftertragtede designmesse i Milano. Det foregår under titlen Pure Creation – Design from Denmark.

Én af de danske virksomheder, der er med helt fremme, er Carl Hansen & Søn Møbelfabrik. Virksomheden, der har 100 års jubilæum i år, har tidligere udstillet hos forskellige forhandlere rundt om i byen under messeugen.

- Det er uden tvivl verdens største showcase for møbler, og vi har forsøgt at få en stand i en del år. Selvom vores plads er begrænset, ved vi, at de besøgende er mange og meget internationale. Derfor har vores datterselskaber i Asien og Nordamerika også vist en stor interesse, siger Thomas Vagner, direktør for Salg og Marketing i Carl Hansen & Søn.

Selvom det ikke er alle danske designvirksomheder, der er med på den danske stand, rejser flere virksomheder til Milano og udstiller. De tre virksomheder Softline, 2B International og Dan-Form er selvstændigt med på messen, mens 15 virksomheder udstiller uden for messen i bydelen Zona Tortona i Milano.

Kilde: Dagbladet Børsen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078