23948sdkhjf

Nyt dansk belysningsbrand lanceret i Paris

”Watt A Lamp” lancerede sig selv og sin nye kollektion på Maison et Objet.
Danmark fik først på måneden et nyt belysningsbrand, da ”Watt a Lamp” lancerede sig selv og sin helt nye kollektion på Maison et Objet i Paris.

- Vi vil satse på udlandet og ville gøre noget helt specielt første gang. Derfor faldt valget på Paris, fortæller Lene Gadegaard Müller fra Watt A Lamp til Wood Supply.

Bag virksomheden står Michael Waltersdorff, som efter eget udsagn har skabt et brand, der " er lige dele teknisk begejstring, kærlighed til formgivning og en uhøjtidelig tilgang til holdbar belysning ".

Til sin første kollektion har Watt A Lamp inviteret kuratorerne Rikke Hagen og Andreas Lund til at sætte holdet af designere og skabe sammenhængskraft i kollektionen.

Det har resulteret i en kollektion af 11 lamper, skabt af designerne Lars Larsen/Kilo, Amanda Betz, Furnid, Francis Cayouette, Welling/Ludvik, Peter Johansen, Tom Stepp, Rikke Hagen og Andreas Lund.

Watt a Lamp har internationale ambitioner, og det er også i dette lys, at valget af Paris som ramme for lanceringen skal ses. Men fundamentet for virksomheden skal være et solidt hjemmemarked, understreger Lene Gadegaard Müller:

- Vi har tænkt meget over, hvad det er, vi vil med mærket, og hvad det er, vi ser som styrken i lamperne, og hvad der gør dem skandinaviske. Vi skal udstille på messer i Köln, Stockholm og Frankfurt, men vil også have fokus på at bygge hjemmemarked op. Vi har mere eller mindre bestemt os for kun at have lamper designet af danske designere, så derfor giver det mening at have det hele godt forankret herhjemme, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093