23948sdkhjf

Rationel Vinduer lancerer usynlige branddøre

Rationel Vinduer lancerer nu branddøre i samme design og med de samme udskæringer som de øvrige pladedøre. Dørene fås i både træ og træ/alu.
Danske boligejere kan nu få ”usynlige” branddøre i hjemmet.

Rationel Vinduer udvider nemlig produktprogrammet til også at omfatte branddøre, og disse nye døre tilbydes i det samme design og med de samme udskæringer og hængsler som de øvrige pladedøre fra Rationel. Det betyder i praksis, at der nu er mulighed for at få ens døre hele huset rundt - uanset de forskellige steders behov for brandsikring.

Rationels nye branddøre opfylder kravene til brandklasse BD30, hvilket vil sige, at de er ”branddrøje i 30 minutter”. De er med andre ord fremstillet af specielle brandhæmmende materialer, så de kan modstå brand i en halv time - uden at miste deres styrke eller bæreevne. Herved vil de normalt kunne forhindre en brand i at brede sig yderligere, indtil brandvæsenet kommer frem.

Branddørene giver ikke alene brandvæsenet bedre chancer for yde en effektiv slukningsindsats. De giver også husets beboerne en langt større tryghed i hverdagen. Alene bevidstheden om, at en eventuel brand vil brede sig langsommere og dermed give ekstra tid til at komme ud, vil gøre, at man sover roligere om natten.

De nye branddøre fås både i træ og i træ/alu og følger på alle måder Rationels øvrige designlinje for pladedøre. De kan derfor også med fordel bestilles sammen med de øvrige vinduer og døre til huset.

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.083