23948sdkhjf

195 innovative senge til psykiatrien

Nye senge på psykiatrisygehuset i Slagelse er et eksempel på, hvordan man skaber innovative løsninger selv med snævre økonomiske rammer
Patienterne på det nybyggede psykiatrisygehus i Slagelse kan restituere og modtage behandling i helt nye senge, der lever op til lovmæssige krav om patient- og personalesikkerhed.

Udført i naturmaterialer og rolige farver er sengene også visuelt forenelige med nye visioner for en seng i psykiatrien. Tilblivelsen af sengene er et resultat af Region Sjællands ønske om en effektiv proces, en lav produktpris og en vedholdende styring af processen.

Region Sjælland indledte i september 2014 en proces, der skulle udvikle en ny seng til psykiatrien. Det var et krav, at sengene skulle stå færdige, når resten af Psykiatrisygehus Slagelse var klar til at blive taget i brug.

Stramt budget og tidsplan

Kuben Management, der fungerer som bygherrerådgiver på hele det nye psykiatrisygehus, fremlagde et løsningsforslag, der overbeviste regionen om, at både budgettet og tidplanen ville kunne overholdes: Fremfor at starte fra bunden kunne leverandørerne tage udgangspunkt i en eksisterende basisseng.

- Vi vidste, at flere leverandører på det udenlandske marked havde gode erfaringer med plejesenge, og ved at bruge en allerede godkendt basisseng kunne vi gå direkte til processen med at tilpasse sengen til de danske krav og til Region Sjællands mange ønsker til en ny psykiatriseng. Vi prækvalificerede fem leverandører og endte med at anbefale firmaet Lewel Plus og deres tyske producent, siger Charlotte Degn, chefrådgiver fra Kuben Management.

- Kuben Management forstod, at vi havde brug for en særlig løsning, fordi prisen skulle være lav, og sengene både skulle være hurtigt færdige og kunne understøtte sygehusets miljøterapi gennem forudsigelighed og tryghed, som led i behandlingen af den psykiatriske patient, siger Tom Johansen, kvalitetschef ved psykiatrien i Region Sjælland.

Over de næste seks måneder faciliterede Kuben Mangagement en proces, hvor udviklingsarbejdet med at tilpasse den eksisterende seng fandt sted i et tæt samarbejde med Region Sjælland og Lewel Plus

Styret proces sikrer vellykket samarbejde

De mange forskellige behov stillede store krav til samarbejdet mellem parterne.

- I tilbudsmaterialet viste Lewel Plus tydeligt, at de kunne løfte opgaven med udgangspunkt i en eksisterende seng. Prisen var overaskende lav, og det gav luft til at udvikle designet, funktionerne og sikkerheden, siger Charlotte Degn fra Kuben Management, og fortsætter:

- I processen fokuserede vi meget på at opsamle og kvalificere forventninger og input til sengen i forhold til lovkravene, tidsplanen og økonomien. Kun ved en stram processtyring kan man nå i mål med sådan et utraditionelt projekt.

En tæt dialog mellem de involverede parter var også et vigtigt led i udviklingsprocessen, og som bygherrerådgiver fungerede Kuben Management som det mellemled, der formidlede regionens visioner til Lewel Plus og den tyske producent af sengen.

- Sammen med Kuben Management og Region Sjælland har vi udviklet sengen, så den lever op til alle sikkerhedskrav med indbyggede kabler, en bæreevne på op til 800 kilo og et specialudviklet låsesystem. Det har været et spændende og utroligt effektivt samarbejde, hvor Region Sjælland har været meget præcis i sine krav til sengen, og hvor Kuben Management har haft styr på alle trin i processen – også i forhold til lovgivningskrav og nødvendige certificeringer. Sammen har vi på kort tid har udviklet en seng, vi er stolte af, siger Martin Riis Holm fra Lewel Plus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064