23948sdkhjf

Unimerco ansætter ny direktør i Sverige

Leif Lindberg er ansat som ny direktør i Unimerco AB i Jönköping. Leif Lindeberg skal være med til at øge omsætningen for Unimerco i Sverige.
Leif Lindberg er ansat som ny direktør i Unimerco AB i Jönköping.
Han kommer fra en stilling som direktør i Wilo AB, hvor han på syv år fordoblede virksomhedens omsætning. Nu skal Unimerco undergå samme udvikling – på den halve tid.

- Og det har vi gode muligheder for, siger Leif Lindberg, en af de første dage ved sit skrivebord i det åbne kontorlandskab i Jönköping. Vi har foretaget de investeringer, der skal til for at vokse, og vi har kompetencerne, siger han.

Virksomheden er bygget ud fra de samme principper som Unimercos hovedsæde i Sunds, Danmark, og virksomhederne i København, USA og England.

Her har man valgt at have produktion, administration og lager i samme store rum for at sikre en let kommunikation mellem de ansatte og for at synliggøre kollegernes indsats.

Billigt kan blive dyrt
Han ser store muligheder på det svenske marked for netop en virksomhed af Unimercos art.

- Trenden for 5-10 år siden var at have fokus på lave lønomkostninger, hvilket betød, at virksomheder flyttede produktionen til lavtlønsområder.
Flere svenske virksomheder har dog erfaret, at gevinsten ved at outsource ikke er så stor endda, og at det kan betale sig at investere i at optimere produktionen i hjemlandet.

- Unimerco har gennem en årrække opbygget kompetencen til at optimere produktionen i både træ- og metalvirksomheder, og vi oplever dagligt, at vi giver kunderne endda store gevinster ved produktionsoptimering, siger han.

Desuden oplever flere, at viden og løsninger, der er flyttet til eksempelvis Østen, bliver kopieret, så virksomhederne dermed selv skaber nye konkurrenter.

Flere sider af samme sag
Unimerco udvikler, fremstiller og forhandler skærende værktøjer til både træ- og metalindustrien, og Leif Lindberg ser det som en styrke, at Unimerco har kompetencer inden for begge industrier.

- Samarbejde med forskellige kunder, giver en viden, som vi kan bruge på tværs i organisationen, ligesom kunder kan have udbytte af de erfaringer, vi gør os på andre felter, siger Leif Lindberg.

- Målet er jo, at vi skal bygge videre på de gode relationer vi har til vore nuværende kunder og opbygge langvarige forhold til nye inden for både metal- og træindustrien, siger Leif Lindberg. Det handler om løbende at udvikle og forbedre servicen, så vores relationer til kunderne bliver tættere.

Endnu bedre til service
Ud over de materielle investeringer vil Leif Lindberg også sikre en fortsat fokus på service og kundepleje.
- Vi skal blive endnu bedre til service, siger han.

Et af felterne er at tilbyde kunderne udbyttet af de kompetencer, Unimerco har inden for måleteknik.
- Der vil fortsat blive stillet stadig skrappere krav om kvalitet og dokumentation heraf, så der er et stort potentiale på det felt, siger han.

I øvrigt mener han, at der er vækstpotentiale i alle de segmenter, Unimerco opererer i, herunder størstedelen af træindustrien, maskinindustrien, hydraulik og bilindustrien.

Hertil kommer, at Leif Lindberg ser gode muligheder i at udnytte Unimercos UNI•SERVICE™, der i forvejen kommer rundt til industrivirksomheder i forbindelse med levering og afhentning af værktøj. Her kunne Leif Lindberg forestille sig at bruge overskydende kapacitet til at tilbyde kunderne yderligere services. Ud over det svenske marked hører også det nyetablerede finske selskab under Leif Lindbergs ansvarsområde. Her er der ansat en sælger til træindustrien, mens der søges efter en medarbejder til metal-branchen.


Kilde: Unimerco

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079