23948sdkhjf

Davidsen-direktør: Arveafgift koster arbejdspladser

Hos Davidsens Tømmerhandel må droppe at investere for i stedet at spare op til et planlagt generationsskifte.
Hos Davidsens Tømmerhandel må droppe at investere for i stedet at spare op til et planlagt generationsskifte.

Davidsens Tømmerhandel har i løbet af de sidste syv år ekspanderet markant og øget antallet af medarbejdere fra 290 til 620.

Virksomheden må nu erkende, at der i de kommende år ikke bliver råd til at investere i samme takt. For med et forestående generationsskifte er det skidt nyt, at der ikke er råd til at afskaffe arveafgiften i denne omgang. Det skriver Berlingske.

Tømmerhandler Povl Davidsen er 73 år og sidder midt i processen med at overdrage sit livsværk til sine tre sønner. Han ærgrer sig over, at der ikke skabes klarhed om den skattemæssige del af generationsskiftet.

- Det vil være en bremseklods på vores udvikling, for så kan vi ikke bruge de penge på at få virksomheden til at vokse. Det vil tappe os for ressourcer og forhindre den udvikling, som er nødvendig for at bevare konkurrencekraft som virksomhed, siger Povl Davidsen til Berlingske.

Han er enig i, at familien skal beskattes, hvis der trækkes penge ud af virksomheden. Men hvis de familieejede virksomheder skal kunne investere og udvikle sig, er det afgørende at finde en løsning, der sikrer egenkapitalen.

- Der er mange privatejede virksomheder, som skaber mange arbejdspladser, og det kan man risikere at sætte en stopper for, siger Povl Davidsen til Berlingske.

Link til originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094