23948sdkhjf

Vugge-ide blev til millionforretning

En tvillingegraviditet satte skub i kreativiteten hos Stig Leander Nielsen – nu omsætter han for 33 millioner
Da Stig Leander Nielsens svigerinde ventede sig tvillinger, følte han sig inspireret til at hjælpe.

Og den vugge, han for 17 år siden skruede sammen, blev grundlaget for en velfungerende forretning med 10 ansatte i Silkeborg samt endnu flere i produktionen i Rumænien.

Det skriver TV2 OJ.

Vuggen gav ham blod på tanden til at fortsætte, og de kommende måneder blev han bekræftet i sin optimisme.

- Jeg gik i gang på den primitive og klassiske facon med at smide vuggen ind i bilen og så køre Danmark tyndt. På de første tre-fire måneder havde jeg 60-70 kunder, forklarer Stig Leander Nielsen til TV2 OJ.

Stig Leander Nielsen er en sjældenhed i Danmark, hvor statistikken taler sit eget klare sprog. 44 % af alle nystartede virksomheder lukker inden for de første fem år. Men møbelmanden Stig Leander Nielsen har opskriften til at lykkedes:

- Det er nødvendigt at være selvkritisk og ikke forblænde sig af en eller anden fed drøm om en stor bil eller noget andet materiel skrammel. Det skal nok komme.

Link til artikel på TV2 OJ: http://www.tv2oj.dk/artikel/277940:Silke...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094