23948sdkhjf

Dansk børnemøbel-klassiker møder sprælsk iværksætter

To fynske virksomheder – en gammel og en ny – går sammen om et nyt koncept til daginstitutioner.
Hans Klarskov, grundlæggeren af Klarskov Møbler, står blandt andet bag Panuline, den lille taburet, som mange måske husker fra deres børnehavetid.

Han søgte en samarbejdspartner og fik kontakt til Lisa Van, som i 2012 startede virksomheden Mutter & Mus.

I fællesskab har de udviklet konceptet ”Rolleleg”, som nu skal sælges til børnehaver og indskolinger landet over.

- Vi har gennem nogen tid søgt efter en samarbejdspartner, der udvikler produkter, der kan bibringe vore møbler en ny dimension, fortæller Hans Klarskov. Han har store forventninger til det nye koncept, som i første omgang tager afsæt i temaet bondegårdsdyr:

- I pakken er der kostumer af dyr, en garderobe til tøjet og taburetter med dyremotiver. Andre temaer vil følge trop, når vi har fået feedback fra kunderne, fortæller Hans Klarskov.

Lisa Van fortæller, at produkterne er skabt med afsæt i et pædagogisk grundsyn om, at børns fantasi skaber grobund for leg og udvikling af deres sociale kompetencer.

- Derudover har vi begge stort fokus på at levere funktionelle kvalitetsprodukter. For eksempel har jeg til konceptet udviklet en inspirationsguide, som pædagogerne kan bruge. Vi er ret gammeldags – på den gode måde – og det er vi stolte af, siger hun.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079