23948sdkhjf

Ny Idemøbler slog alle tiders besøgsrekord

Aldrig har kundegennemstrømningen været så stor som i weekenden, hvor møbelkæden åbnede i Big Shopping i Herlev.
Idemøblers åbning i Herlev i weekenden slog kædens egne forventninger. Aldrig nogensinde har så mange kunder besøgt en Idemøbler på én dag.

11.000 kunder på en enkelt dag. Sådan er status, efter Idemøbler slog dørene op for kædens butik nummer 36 – i centret Big Shopping i Herlev.

Og aldrig nogensinde har omsætningen på en enkelt dag været højere, fortæller Martin Hallund, kædedirektør hos Idemøbler.

- Åbningen i lørdags slog vores vildeste forventninger. Kunderne i Herlev og omegn har virkelig taget godt imod vores koncept, hvor vi vil være Sjællands bedste og flotteste møbelhus, så det er vi naturligvis både glade og stolte over, siger Martin Hallund.

Lørdagens åbning af Idemøbler i Herlev kom dagen efter, at Idemøbler også åbnede et nyt bolighus i Aalborg.

- Vores to nye bolighuse har fantastiske placeringer i eller tæt på storcentre, med gode parkeringsmuligheder og i lokaler, der lever op til kundernes krav om moderne bolighuse.

Antallet af besøgende vidner om, at vi har ramt plet med de nye butikker – som nu kommer til at vise vejen for fremtidens Idemøbler, siger Martin Hallund.

De to nye åbninger af Idemøbler nummer 35 og 36 er et led i kædens målsætning om at være til stede med bolighuse i alle områder af landet. Med de to nye åbninger har Idemøbler nu 36 bolighuse i Danmark – derudover er der et på Færøerne og et på Island.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.086