23948sdkhjf

Ny inspiration til møbelbranchen

Møbelseminar sætter fokus på tre nedslag i forløbet fra idé til produkt; Fabrikation, distribution og brugere.
Torsdag den 19. november inviterer Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning og KADK til møbelseminar på Holmen i København.

Det sker under overskriften ”Time to market - en kortere vej fra design til bruger", og mere end 100 branchefolk vil dagen igennem få interessante input fra hjørnerne af møbelindustrien.

- Vi fokuserer på tre nedslag i forløbet fra idé til produkt; Fabrikation, distribution og brugere. Gennem de mange indlæg vil vi rejse en diskussion om vilkår og muligheder – både lige nu, men også i fremtiden, fortæller direktør Betina Simonsen fra Innovationsnetværket.

I løbet af dagen vil der være mulighed for at opleve en udstilling af studerendes samarbejde med virksomheden Sika Design om udvikling af nye møbler i Rattan, ligesom KADK store stolesamling vil åbne dørene. Afslutningsvist byder dagen på overrækkelse af Grethe Jalk legatet til studerende, der har udvist stort talent inden for møbeldesign.

Oplægsholdere
Flemming Larsen, direktør i TMI, Træ- og Møbelindustrien. Foreningen er arbejdsgiver- og brancheforening for 340 danske træ- og møbelvirksomheder og varetager medlemmernes erhvervspolitiske interesser og tilbyder rådgivning og services til medlemmerne.

Michael Hauris Lysemose, uddannet arkitekt og siden 2014 phd.-studerende på KADK og forsker i bæredygtige materialer og processer i møbelproduktion.

Pernille Stoltze, tekstildesigner hos Scandinavian Business Seating med stor passion for uld.

Boris Berlin, en af Danmarks førende designere, der arbejder med møbel-, industriel- samt grafisk design. Sammen med Aleksej Iskos har han udviklet produkter for en række danske og udenlandske producenter.

Jens Bach Mortensen, direktør i Kvist Industries, der udvikler og producerer kvalitetsmøbler som underleverandør for en række danske brands. Jens Bach Mortensen har mange års erfaringer fra topposter i træ og møbelbranchen.

Erwin Bouroullec, der sammen med sin bror, Ronan, udgør en af tidens absolut hottestes designduoer. De har sammen designet et utal af produkter for blandt andre Vitra, Magis og danske Hay.

Roon og Rahn, to unge designere, der har etableret egen virksomhed med udgangspunkt i produkter, der kan gøre deres hverdag nemmere. På den korte tid virksomheden har eksisteret har de allerede fået stor succes med at sælge internationalt.

Sofie Brunner, indretningsarkitekt og stylist med indretningsopgaver for designbrands, restauranter og private. Skriver for Elle Decoration omkring nye trends.

Anja Bisgaard Gaede, medejer at virksomheden Spott Trends & Business. Anja er forfatter til bøger om trends og har mange års erfaring med at spotte og arbejde med trends.

Allan Torp, som gennem det meste af karrieren har arbejdet med PR og kommunikation i den danske modebranche. Allan har nu kastet sig over hans store passion for møbler og designbranchen, hvor han har startet en blog.

Betina Simonsen, direktør for Innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning som har til formål at arbejde med vidensinstitutioner, brancheforeninger, virksomheder og offentligmyndigheder om at fremme innovation og vækst.

Nicolai de Gier, arkitekt, lektor og programansvarlig for kandidatuddannelsen i møbler på KADK. Underviser og forsker i fagområdet.

Link til programmet
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08