Mogens Hansen fik overskud efter to triste år
Moderne markedsføring som Facebook og Instagram har medvirket til at vende lykken.
2
Billeder
Sofaen "Mogens Hansen 272", designet af virksomhedens stifter, har været en salgssucces, der har medvirket til at hive den østjyske møbelfabrik op fra dyndet igen. PR-foto: MH Møbler
Dermed er virksomheden, som den udlærte møbelpolstrer og selvlært møbelarkitekt Mogens Hansen (1936-2006) stiftede i 1961, på ret køl.
Mogens Hansens efterfølger, sønnen Michael Hansen, som nu er indehaver og direktør. fremhæver, at man har styrket salgs- og marketingindsatsen.
- Vi har haft nogle eksterne hjælpere til at kigge på tingene, og de har lært os at gøre tingene på andre måder, og det har vist sig at være rigtig fornuftigt, nævner Michael Hansen.
MH Møbler har for eksempel valgt at satse fuldt ud på navnet Mogens Hansen som brand, mens initialerne MH er blevet udfaset i forbindelse med produkterne.
Den nye salgsstrategi har også sendt Mogens Hansen ind på de sociale medier Facebook og Instagram, og hjemmesiden har fået en tiltrængt fornyelse.
- Alt samme faktorer, som vi ikke var så gode til at have fokus på førhen, siger Michael Hansen.
Men også fokus på omkostninger har været med til at vende lykken på bundlinjen. Både lønomkostninger og materialeomkostninger og andre omkostninger har fået et gennemsyn.
- Alt, der er overflødigt, er skåret væk. Vi har vendt alle sten, og dem der ikke kunne bruges, har vi kastet i vandet, siger Michael Hansen.