23948sdkhjf

BoConcept: Stor vækst og nye butikker

Møbelkæden BoConcept melder om vækst i Danmark: En fremgang på et ”tocifret” antal procent i de første fire måneder af 2008.
Udmeldingen falder sammen med yderligere ekspansion; i maj åbner to nye BoConcept-butikker herhjemme.

Salget af designmøbler stiger
BoConcept Danmark A/S, har oplevet betydelig fremgang i de første fire måneder af 2008.

Adm. direktør Rasmus Sandorff Jacobsen fra BoConcept Danmark A/S siger:
- I de første 4 måneder af 2008 har vi oplevet en samlet vækst i salget i Danmark på et tocifret procenttal. Det er selvfølgelig meget tilfredsstillende; og er på niveau med vores forventninger for denne periode. Fremgangen skal ses i lyset af, at brancheforeningen Danske Møbelhandlere sidst i april 2008 vurderede, at der har været et generelt fald på tre procent i møbelsalget herhjemme siden december.

BoConcept ekspanderer
Den positive vækst falder sammen med, at BoConcept i maj åbner to nye butikker i Danmark: Den 28. åbner butikken i Hillerød, mens BoConcept i Esbjerg slår dørene op den 30. maj.

Rasmus Jacobsen siger:
- Den seneste tids vækst giver os selvfølgelig endnu bedre forventninger til de to nye butikker herhjemme; der er afgjort plads til BoConcept på markedet.

BoConcept-kæden, der har butikker i 47 lande verden over, melder i det hele taget om fortsat ekspansion.

Rasmus Jacobsen, der som direktør for BoConcept Danmark A/S sidder i spidsen for aktiviteterne i Danmark og Sverige, udtaler:
- Vi kunne sagtens overveje flere placeringer i Danmark, men helt aktuelt ser vi især mod Sverige, hvor vi regner med at et stort antal butikker inden for en overskuelig fremtid.

Flere faktorer bag vækst
Adspurgt om, hvad der ligger bag BoConcepts seneste vækst, henviser Rasmus Jacobsen til et samspil af faktorer.

- Vores målgruppe er sammensat på en måde, der gør os mindre konjunkturfølsomme, ligesom det giver stabilitet af have eneforhandling på vores designs. Samtidig drives vores butikker af franchisetagere, og det sikrer altid topmotiverede folk, der yder en ekstra indsats. Det skal også huskes, at i tider med generelt stigende priser kigger folk nøje efter forholdet mellem pris og kvalitet, og her har BoConcept en betragtelig styrke. I det hele taget må man sige, at BoConcepts tanke om godt, kundetilpasset design til rimelige priser har vist sig livskraftigt.

Kilde: BoConcept

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078