23948sdkhjf

Dansk brancheskuffelse over svanemærkede vinduer

Nye regler for Svanemærket tillader fortsat vakuumimprægnering, og det går på tværs af branchen i Danmark.
Den danske vinduesindustri har i årevis ønsket, at vakuumimprægnerede trævinduer blev bandlyst fra Svanemærket, som skal hjælpe forbrugerne med at finde miljøvenlige produkter. Nu har Nordisk Miljømærkenævn nye kriterier valgt at overhøre dansk kritik og bevaret de vakuumimprægnerede vinduer i svanefamilien.

Det skuffer den danske brancheorganisation VinduesIndustrien, hvor Johny Jensen er direktør. VinduesIndustrien og dens medlemmer har i årevis arbejdet på at udvikle bæredygtige kvalitetsstandarder, hvor vakuumimprægnering er udeladt.

- De nye kriterier for trævinduer er direkte miljøundergravende for Danmark. Flere end 95 procent af de solgte trævinduer under Dansk Vindues Verifikation er System 2ØKO-vinduer og altså uden vakuumimprægnering. De nye kriterier for Svanemærket strider dermed direkte imod formålsparagraffen for den nordiske miljømærkeordning, som er ”at fremme udvikling, afsætning og anvendelse af produkter, som er mindre miljøbelastende end andre lignende produkter”, siger Johny Jensen.

Siden den forrige revidering af svanereglerne i 2010 har den danske regering støttet den danske vinduesbranches krav. Johny Jensen vurderer, at det er hensynet til norsk og svensk vinduesindustri, at vakuumimprægnering er fredet.

- Tænk hvis man af hensyn til dele af den nordiske industri tillod miljøskadelige blegemidler eller allergifremkaldende materialer i Svanemærkede bleer til babyer og småbørn?, siger han.

Branchen frygter, at danske arbejdspladser kan tages, hvis ikke offentlige indkøbere bliver klar over, at en dansk standard som System 2ØKO er mindre giftig end det vidt anerkendte Svanemærke.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.538