23948sdkhjf

Moestrup bag kæmpe trækuppel i Stockholm

Det sjællandske tømrer-/snedkerfirma fik brug for langt mere end pytagoras, da flere hundrede elementer til Dome Of Visions 2.0 skulle udfræses og produceres.
I 2013 kunne københavnerne første gang se den minimalistiske kuppelbygning Dome Of Visions ved Det Kongelige Bibliotek, som har huset en række events med fokus på bæredygtighed i byggeriet. Også århusianerne kunne se den, da byen fik besøg af den flytbare kuppel i det udviklingsramte havneområde Aarhus Ø.

Nu har Stockholm i september i år fået en søsterkuppel. De er alle tegnet af arkitekt Kristoffer Tejlgaard og er realiseret i samarbejde mellem entreprenørkoncernen NCC og den Kongelige Tekniske Højskole, KTH og andre partnere, som arbejder med innovation, design og bæredygtigt byggeri.

Moestrup Tømrer & Snedker i Tune og Markant i Roskilde stået for produktionen og udfræsningen af de i alt 290 specialkonstruerede elementer i højden 1,5 til 3,5 meter, som kuplen rummer. Produktionen af de mange elementer var en opgave, som krævede stor præcision i udførelsen, fortæller direktør Niels Moestrup fra Moestrup Tømrer & Snedker:

- Jeg er ærligt talt ret stolt over, at vi har fået denne opgave, da der er tale om arkitektur på et meget højt plan. Bygningen er i træ, så det er meget kraftigere dimensioner, hvor man har brug for langt mere end pytagoras, når man bygger en ’Dome’ end ved mere traditionelt byggeri, siger Niels Moestrup.

Opgraderet maskinpark er en gevinst
At opgaven faldt ud til Moestrups fordel skyldes blandt andet, at virksomheden i forsommeren 2015 forstærkede deres maskinpark med en CNC-maskine for at lette arbejdsgangene og spare tid i produktionen.

Den store ”Holz-Her 7125 Pro Master” fik sin ilddåb ved renoveringen af over 1.000 vinduer til det fredede Vestersøhus i København og spillede igen en afgørende rolle ved produktionen af Dome of Visions 2.0.

- Sammen med vores erfaring inden for produktion af materialer i træ var disse faktorer en afgørende årsag til, at vi fik opgaven. Så man kan roligt sige, at den nye maskine har haft stor betydning for vores produktion på kort tid, fortæller Niels Moestrup.

Bæredygtighed i fokus
Selve idéen om Dome Of Visions bygger på at udfordre byggebranchen og materialeproducenter inden for løsningen af fremtidens klimaudfordringer samt finde konkrete svar på, hvordan branchen kan skabe bæredygtigt byggeri, der samtidig er økonomisk rentabelt.

Eksperimentet skal derfor høste ny erfaring, når det gælder alternative konstruktioner, materialer og samarbejdsformer, og en tid danne rammen om kultur- og udviklingsprojekter inden for bæredygtigt byggeri og storbyliv samt konferencer og debatter for byggefagfolk både i den offentlige og private sektor.

Dome Of Visions 2.0 i Stockholm er bygget på et fundament af stålplader, så bygningen kan opføres på ca. 14 dage og pilles ned igen lige så hurtigt. Det gør byggeriet nemt at flytte som set hos den københavnske udgave, hvor Dome Of Visions 1.0 har aflagt besøg i Aarhus.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073