23948sdkhjf

Kernetræet er sagens kerne

Rationel Vinduer har stoppet brugen af vakuumimprægnering og anvender i stedet en mere miljørigtig vandbaseret metode.
Rationel Vinduer går nu nye veje for at beskytte miljøet og sikre produkterne den maksimale holdbarhed.

Virksomheden har således stoppet brugen af vakuumimprægnering og i stedet valgt en ny metode, der bygger på to hovedelementer: Dels en ”massiv” anvendelse af kernetræ, der som bekendt er imprægneret fra naturens hånd og derfor i sig selv er ekstremt holdbart. Og dels en 3-trins behandling af træet med vandbaserede beskyttelsesmidler.

Metoden hedder ”System 2 øko” og har betydelige miljøfordele i forhold til den traditionelle vakuumimprægnering, hvor der afdampes terpentin, som er et organisk opløsningsmiddel. ”System 2 øko” benyttes fremover til behandling af alle vinduer og døre i træ og træ/alu fra Rationel og er en 3-trins behandling, hvor produkterne først med flowcoat-teknik imprægneres med et vandbaseret fungicidholdigt middel, der skal forebygge angreb af råd og svamp. Dernæst påføres en grunder også ved hjælp af flowcoat-teknikken, og til slut påføres en toplak ved sprøjtning.

Parallelt med den nye behandlingsmetode stilles der også nye krav til trækvaliteten. Det betyder i praksis for Rationels trævinduer, at der udelukkende anvendes kernetræ til den udendørs del af vinduet, som kan påvirkes af vejret. Og træet kommer fra omkring 100 år gamle nåletræer i det kolde klima i Nordeuropa, hvor træerne uden brug af kunstig gødning har en langsom og naturlig vækst.

Kilde: Rationel Vinduer - www.rationel.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078