Schultz Seating Group udvider
Den danske underleverandør til møbelindustrien investerer i nyt overfladebehandlingsanlæg,
- Vi har powder coating i forvejen, men vi bliver mere automatiserede. Vi udvider vores kapacitet betydeligt, og der kommer også lidt ekstra lager i tillæg, forklarer Søren Nebbegaard, administrerende direktør hos Schulz Seating Group.
- Vi oplever, at der kommer flere forespørgsler på powder coatede overflader på stål. Vi bruger i øjeblikket underleverandører til en del af det, og det satser vi nu på at insource, tilføjer han.
Åbner nye markeder
Coating-anlægget kommer også til at betyde, at møbel-underleverandøren satser på leverancer til nye markeder.
- Vi vil gå mere ind i almindelige understel til stole - det marked har vi ikke været så meget inde i før. Vi har haft en del forespørgsler, som vi ikke har turdet tage, men det kan vi på den måde her, fortæller Søren Nebbegaard.
- Med anlægget får vi også bedre mulighed for at arbejde i forskellige farver i stedet for kun at male i en farve. Vi kan tage alle størrelser, der har med møbler at gøre – helt op til sengerammer, hvis det skal være, uddyber Søren Nebbegaard.
Schultz Seating Group har i øvrigt et identisk anlæg i Danmark.