23948sdkhjf

Duba-B8 fortsætter væksten

Duba-B8, som er Danmarks største producent og leverandør af totalindretninger til kontorer, har haft et travlt år med mange store projekter. Årets nettoomsætning blev knap 350 mio. kr., hvilket er en vækst på 12 % i forhold til 2006. Driftsresultatet før fusionsomkostninger blev på 11,7 mio. kr.
Væksten fortsætter i Duba-B8, hvor nettoomsætningen nu er oppe på knap 350 mio. kr., og siden årsskiftet er omsætningen på det høje niveau fra 2007 fastholdt.

Et godt år i 2007
Der har været mange store projekter i 2007, bl.a. to projekter med indretning af op til 2.000 arbejdspladser.

I 2007 er fusionen mellem Duba Møbelindustri A/S og System B8 A/S desuden blevet forankret i produktudvikling, markedsføring og afsætning mellem de tre lokationer; Søborg, Oslo og Bjerringbro - og senest har Duba-B8 åbnet et kontor i Odense.

Med udgangen af 2007 har Duba-B8 taget afsked med to direktionsmedlemmer, og den nye adm. direktør Christian J. Flarup er tiltrådt i første kvartal. Christian J. Flarup kommer fra en lignende stilling hos WindowMaster A/S, se evt. tidligere presseomtale på Duba-B8’s hjemmeside.

Udvidelse af fabrik i Bjerringbro
Som konsekvens af fusionen har Duba-B8 lukket fabrikken i Nykøbing Falster for at samle hele produktionen på den mere moderne fabrik i Bjerringbro. Det betød en fordobling af produktionen og dermed også et væsentligt behov for flere medarbejdere, hvor nogle af de specielle spidskompetencer var svære at rekruttere. Den kraftigt forøgede produktion har også medført behov for mere plads, og i øjeblikket er Duba-B8 i gang med en udvidelse på knap 4.000 m2 i Bjerringbro.

Samtidig med sammenlægningen af fabrikkerne oplevede Duba-B8 et boom i omsætningen, hvilket medførte udfordringer med styringen af produktionen og deraf afledte konsekvenser for resten af organisationen i første halvår 2007. Andet halvår og specielt sidste kvartal 2007 har været tilfredsstillende. Nettoresultatet før skat blev på -5,9 mio. kr. i 2007.

Et spændende 2008
2008 har indtil videre budt på mange spændende projekter både med nye og eksisterende kunder, indflytning i nyt og centralt beliggende kontor og showroom i Oslo samt ny adm. direktør.

I 2008 vil Duba-B8 desuden have fokus på partnerskaber og flytte ind i den nye tilbygning i Bjerringbro. Endvidere skal der ske en modernisering af produktsortimentet, og virksomhedens supply chain skal fortsat effektiviseres med fokus på leveringssikkerhed og kvalitet, ligesom sourcing fra lavtlønsområder er væsentligt.

Kilde: Duba-B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089