23948sdkhjf

Krone Vinduer på særlig mission i hovedstaden

78 lejligheder i ombygget DLG-silo får specialudviklede Krone-vinduer i egetræ. Den nordjyske vinduesfabrik leverer 3.000 kvadratmeter facadeparti.
Sidste forår sendte Krone Vinduer de første facadepartier til Københavns Frihavn, hvor en gammel DLG-silo omdannes til boliger i 12 etager.

I næste måned afsluttes leverancen, og snart kan siloens nye beboere rykke ind i de 78 lejligheder store byggeri, som både opfylder kravene til familieboliger og til egoistlejligheder i luksusklassen.

Det er en helt unik bebyggelse, hvor 50 meter i højden er fordelt på blot 12 etager. Praksis Arkitekter, der står bag omdannelsen, har søgt at bevare så meget som muligt af den gamle silo, og det tilfører lejlighederne en historisk dimension og nogle rå kvaliteter som kontrast til det moderne.

Hos Krone Vinduer kan man se tilbage på en særdeles spændende proces, hvor samarbejdet med både bygherre, Praksis Arkitekter og entreprenørfirmaet HHM har fungeret usædvanligt godt.

- Vi har været tæt på projekteringsfasen, hvor vi har bidraget med løsninger, både af byggeteknisk karakter, men også i at skabelsen af ekstraordinære løsninger, fortæller Paw Dahl Nielsen fra Krone Vinduer.

Høje krav til vindlast og dimensionering
Bygherren havde som udgangspunkt valgt træ/alu-vinduer med massiv egetræ indvendigt. Statikken betød blandt andet, at der skulle arbejdes med meget store karmdybder, og Krone Vinduer var derfor nødt til at modificere sine hæve-/skydedøre. Virksomheden udviklede i den forbindelse en løsning, hvor en oplukkelig vinduesramme bygges ind ved siden af den gående dørramme.

Krone Vinduer har samlet leveret cirka 3.000 kvadratmeter facadeparti af typen ”COto62”. På grund af etagehøjden er elementerne udført i meget store dimensioner, og det har stillet høje krav til vinduernes kvalitet; både hvad angår vindlast og elementernes egenvægt.

- Vinduer og døre er udført med særlig glastype, der er solafskærmende, uden at det påvirker den visuelle oplevelse, fortæller Paw Dahl Nielsen.

I samarbejde med Scanglas har Krone Vinduer foretaget statiske beregninger for vindlast og dimensionering. I kombination med sikkerhedsglas har man sørget for at sikre en optimal balance i forhold til både energiperformance og ydre påvirkninger. Indvendigt udgør de dybe egetræskarme et vigtigt element i lejlighedernes eksklusive fremtoning.

Ifølge Paw Dahl Nielsen er projektet et godt eksempel på Krone Vinduers ekspertise inden for vinduer og døre i hårdttræ. Ofte forbinder man hårdttræsvinduer med teak eller mahogni, men hos Krone Vinduer består en stor del af produktionen også af vinduer i enten massiv egetræ eller i en kombineret eg-/alu-løsning.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.446