23948sdkhjf

Amazonas - et grønt bord med gode intentioner

Kan man være med til at bevare regnskoven ved at købe et bord? Svenske Offecct har netop lanceret bordet ”Amazonas”, som er 100% nedbrydeligt, og som derfor matcher tidens krav til miljørigtig produktion. Duba-B8 forhandler bordet i Danmark, og hver gang der sælges et Amazonas-bord, gives der 90 svenske kroner til non-profit-organisationen Children’s Rainforest, der arbejder på at bevare regnskoven til glæde for fremtidige generationer.
Manden bag Amazonas-bordet hedder Eero Koivisto. Han er født i Indien, og i dag er han en af Sveriges mest anerkendte designere. Med Amazonas-
bordet er han med til at sætte fokus på genanvendelige møbler.

Små træer af stål
Amazonas-bordet består af to bordplader i forskudte plan, der ligner små træer. Koivisto fandt nemlig inspiration til bordet i luftfotos af regnskoven, hvor
de mange trækroner danner et massivt, men levende dække, som tilsammen udgør en smuk og naturlig helhed. Da Amazonas-bordet er blevet til i tæt samspil med naturen, har Koivisto bevidst undgået at bruge træ til fremstillingen af bordet:

- Amazonas er et miljøvenligt bord, som skal hjælpe til med at bevare regnskoven. Derfor er det ikke fremstillet i træ, men genanvendeligt stål, som er 100% nedbrydeligt, og som ikke tærer på regnskovens ressourcer, fortæller Eero Koivisto.

Bordet findes i tre forskellige grønne nuancer og med tre forskellige udformninger af ”trækroner”, som udgør bordpladen.

- Amazonas kan bruges alene men fungerer specielt godt sammen i klynger – netop som de mange trætoppe. Bordene sælges derfor også i sæt med tre borde i hver sin grønne farve og med hver sin form, forklarer Eero Koivisto.

Samarbejde med Children’s Rainforest
Offecct har med Amazonas-bordene for alvor sat fokus på miljøet og ladet hensynet til miljøet være et lige så vigtigt parameter som design og funktion. Virksomheden har derfor også indgået et samarbejde med Children’s Rainforest – en non-profit-organisation, der opkøber og dermed bevarer regnskoven.
Duba-B8 sælger som en af de få danske forhandlere Offects møbler videre i Danmark, og er stolte af samarbejdet med den svenske møbelvirksomhed.

- Der er ingen tvivl om, at miljørigtige produkter får en helt afgørende betydning i fremtiden. Folk er blevet meget mere bevidste omkring hele miljøproblematikken og på, hvad vi hver især kan gøre for at ændre de forbrugsmønstre, der har negative konsekvenser for både miljø og mennesker, forklarer produktchef Vibeke Sommer fra Duba-B8.

Kilde: Duba-B8

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079