Design skal lokke unge til snedkeruddannelsen
Alt for få unge vil være snedkere. EUC Nord vil nu rette op på dette ved at lokke med nye tiltag.
Først og fremmest med en udstilling på hovedbiblioteket i Aalborg, hvor de unge kan se, hvad man med en træhøvl, mejsel og pudsemaskine i hånden kan drive det til.
Derudover ønsker uddannelsesleder Hans Ulrik Møller fra EUC Nord at føje nye dimensioner til uddannelsen for at tiltrække de unge.
- Vi er ved at åbne op for at design bliver en del af uddannelsen. Det ligger lige til højrebenet, siger han.
Kilde: Nordjyske.dk