23948sdkhjf

Afgående DLH-chef går i spidsen for Ferm Living

Med sin B&O-fortid vil Peter Thostrup styrke den fremadstormende designvirksomhed i detailhandlen.
Peter Thostrup fratræder sin topchefstilling hos DLH Group for at indtage topposten hos den københavnske designvirksomhed Ferm Living.

Virksomheden har siden 2005 og med udgangspunkt i et grafisk designstudie lavet møbler, tekstiler og interiør.

Peter Thostrup, som nåede at få seks år hos DLH, som er under afvikling, har en fortid som finansdirektør hos Bang & Olufsen, og det er især kendskabet til mærkevarer og distribution fra B&O-tiden, han tager med i det nye job.

- Ferm er en gazelle, der er vokset fantastisk på fem år, og det skulle gerne fortsætte. Det er en case med et rigtigt stærkt produktprogram, som gerne skulle udvikle sit netværk i detailhandlen, siger han til Wood Supply.

Han har længe vidst, at han skulle fratræde. Alle afdelinger af den tidligere så store trækoncern Dalhoff Larsen & Horneman er ved at blive solgt i bidder - deriblandt datterselskabet DLH Danmark i Gelsted, som skal fortsætte under en kommende ny ejer. Og i sidste ende ville Peter Thostrups job forsvinde.

- Nu har jeg så landet et nyt job. Der er ikke så meget tilbage. Det har vi vidst hele tiden, men der var ikke sat dato på.

Han glæder sig til 1. april at starte i en ”ung, dynamisk virksomhed med vækstpotentiale”, som han kalder Ferm Living.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.114