23948sdkhjf

Omann Jun baserer vækst på underleverandører

Konsolideringen i kontormøbelbranchen fortsætter. Omann Jun baserer sin vækststrategi på underleverandører og vil vækste naturligt sammen med dem.
Producenter og forhandlere inden for kontormøbelbranchen fusionerer og forsøger på den måde at blive store nok til at matche de nye store kommuner. Hos Omann Jun nord for Vejle satser man på at vækste på en lidt anden måde end via opkøb og fusioner.

- Der er flere måder, du kan blive stor på. Hvis du betragter vore bygninger, er det rigtigt, at vi ikke har ekspanderet voldsomt, men ekspansionen er der. Vi har bare valgt at vækste sammen med en lang række underleverandører. Volumenproduktionen er outsourcet, mens vi i Ølholm har specialiseret os i mindre ordrer, der kræver hurtig omstillingsevne. På den måde har vi på én og samme tid opnået en størrelse, så vi kapacitetsmæssigt kan matche snart sagt en hvilken som helst ordrestørrelse samtidig med, at vi har bevaret en høj grad af fleksibilitet, siger Ulrich Omann, direktør.

Virksomheden havde i 2007 et godt år, men kunne ikke helt matche rekordåret 2006, selvom der stadig er plus på bundlinien.

Omann Jun har i den senere tid arbejdet meget på sin egen markedsføring og vil i fremtiden fokusere på ikke at fremstå helt så anonymt som hidtil. I den kommende tid vil virksomheden også præsentere en række nyheder, samtidig med at der er nye tiltag på vej i forbindelse med eksport. Omann Jun eksporterer i dag til England, Norge, Holland, Belgien og Frankrig, men Ulrich Omann vil ikke ud med hvilket markeder, der er i virksomhedens søgelys.

Kilde: ErhvervsBladet - www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063