23948sdkhjf

Keflico har aldrig før omsat for mere

Med en stigning på 29 procent sætter trægrossisten rekord. Og øger overskuddet.
Træ- og trævaregrossisten Keflico har haft et jubelår i 2015. Aldrig i virksomhedens 63-årige historie har omsætningen været større, meddeler Keflico i ny årsrapport.

Omsætningen steg med 29 procent, og overskuddet før skat steg fra knap 2 til 6 mio. kroner.

Kommerciel direktør Camilla H. Thomsen er også tilfreds. Væksten er registreret i alle produktgrupper og hos alle kundesegmenter.

- Det er svært at pege på nogle enkeltstående årsager, siger hun til Wood Supply. Men peger især på fremgang generelt for hele markedet.

- Over de seneste år har vi dog igangsat flere initiativer, som ikke nødvendigvis kan isoleres til 2015. Vi har lavet justeringer organisatorisk, arbejdet på at øge synligheden og på at udvikle produktsortimentet. Ikke mindst har vi gruppe dygtige og motiverede medarbejder, som har en meget stor aktie i det flotte resultat, siger hun.

Ved indgangen til 2016 var ordrebeholdningen historisk stor, og Keflico forventer en moderat vækst i 2016, meddeler virksomheden.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11