Nordisk træ-eventyr i sigte
”Modificering” er det magiske ord, som kan blive træbranchens fremtidige guldæg. Men som i ethvert eventyr skal branchens virksomheder en gruelig masse igennem, før æggene kan samles op i kurven. Danske virksomheder skal i gang, før fortjenesten ryger i vore nordiske naboers lommer.
Af Hvad er modificering ?
Modificering af træ betyder, at man behandler træet på en særlig måde, som ændrer dets egenskaber. Træet bliver fx hårdere, mere stabilt samt svampe- og vandafvisende. Det får dermed nogle af de egenskaber, som vi kender fra det tropiske træ. Modificering er meget miljøvenligt, og de forskellige metoder betyder, at man kan erstatte det udsatte tropiske træ med vore nordiske træsorter. Det er en stor fordel både økonomisk og miljømæssigt.
Men modificering er endnu ret ukendt i Danmark, og derfor var eksperter fra Norge og Holland kaldt ind for at dele erfaringer ud til de mange branchefolk, som tydeligvis vidste, at det var værd at lytte med.
Internationale erfaringer
Den norske virksomhed Kebony er ganske langt, hvad angår modificeret træ, fordi de norske myndigheder stiller krav om, at man kun må anvende tropisk træ, hvis der ikke er andre alternativer. Samtidig vil kunderne ikke bruge tid og penge på vedligehold, og da det modificerede træ har lang holdbarhed er grunden lagt til et ekspanderende hjemmemarked for den norske virksomhed, som forventer at 10-doble sin kapacitet inden for kort tid. Strategien er klar; man vil opbygge et stærkt hjemmemarked for derefter at rykke ud internationalt.
Kebony fremhævede den gode total-økonomi, der er forbundet med det modificerede træ. Virksomhedens produkter er efterspurgte blandt skoler, børnehaver og restauranter, som efterspørger giftfrie miljøer. Samtidig er det et plus, at produkterne ikke belaster de tropiske skove. Da Kebony leverede træbeklædning til Banegåden i Oslo, havde miljøaktivister klaget. Her var det godt at kunne sige, at der var tale om nordiske træsorter med miljøpapirerne i orden.
Fra Holland mødte Justin Peckham op fra Titan Wood og fortalte om deres modificerede træ; Accoya. Også han havde masser af lovord om produktet, men fortalte samtidig, at man – selv om man havde eksperimenteret med modificeret træ siden 1928 - først har sendt det i handlen fra april 2007. Der er således grund til at tro, at der kan være børnesygdomme, som endnu kan dukke op.
Danske erfaringer
Henrik Brunsø fra den danske virksomhed Lacoya har allerede gjort sig erfaringer med modificeret træ. Han var klar i mælet;
- Der er ingen tvivl om, at modificeret træ har en stor fremtid foran sig – men jeg har indstillet arbejdet med det indtil videre. Der er fantastiske ting, men også mange udfordringer, og som en lille virksomhed er vi for sårbare, fortalte Brunsø, og pegede på, at det er problemer med ph-værdien, som især skaber problemer. Det får beslag mv. til at ruste og betyder samtidig at maskinerne, som arbejder med træet begynder at ruste – og det er dyrt.
Fra Harresø Byggeforretning kunne Karl Andreassen fortælle, at man er i fuld gang med at levere færdige løsninger med modificeret træ til især skandinaviske skoler og børnehaver, som stiller store krav på miljøområdet.
- Vi føler, at produktet næsten sælger sig selv, forklarede Karl Andreassen, som argumenterede for, at branchen skal passe på ikke at tale for teknisk om denne teknologi.
- Vores produkter modificeres via varmebehandling, og den teknik har man kendt i 1000 år. Vikingerne vidste udmærket, at træ, som havde ligget i kanten af bålet ikke rådner. Det er en old-gammel teknik, som er til at forstå for forbrugerne.
Vi skal ud over stepperne
Det stod klart, at danske træproducenter endnu er tøvende over for modificeret træ. Udviklingscenter for Møbler og Træ har udviklet et projekt i tæt samarbejde med Teknologisk Institut, Københavns Universitet og danske trævirksomheder. I fase 1 har man lavet en række tests på Teknologisk institut og samtidig ladet virksomhederne gøre sig nogle helt konkrete erfaringer med modificeret træ. Der har vist sig nogle tydelige fordele, men der er også en række ulemper, som skal undersøges nærmere. Blandt andet bliver træet mere sprødt, og det skal der indsamles mere viden om.
Den danske træbranche består primært af små og mellemstore virksomheder, og de er alt for sårbare, hvis de ikke har dokumenteret viden om produkterne. Derfor søger Udviklingscenter for Møbler og Træ i øjeblikket midler til fase 2, hvor man vil arbejde videre med de lovende resultater.
Og debatten efter konferencen viste, at virksomhederne håber på, at Udviklingscentret kan arbejde videre. Som en af debattørerne udtrykte det:
- Jeg blev meget rystet, da det gik op for mig, at træet kan flække. 1000 døre, hvor hængslet ødelægger træet, kan jo ødelægge enhver virksomhed. Faren er at blive fanget på det forkerte ben som virksomhed, men ellers mener jeg, at det er med at komme ud over stepperne.
Kilde: Udviklingscenter for Møbler og Træ
