23948sdkhjf

Aubo certificerer sine montører

Ikke bare produktet - også monteringen skal være iorden, mener køkkenproducent.
Køkkenproducenten Aubo vil nu certificere sine eksterne montører med nyt kursus.

Devisen er, at det ikke kun er produkterne, der skal være i orden. Monteringen skal også.

- De to ting udgør jo tilsammen en helhed, og er der fejl i den ene del, så påvirker det slutresultatet, hvilket medfører en ærgerlig kunde, siger Aubos salgskonsulent Tom Hagelskjær, som er koordinator for tiltaget.

- I dag er det ikke nok at soklen er sat i lod og vater, og skabene bliver monteret. Køkkenmontage er blevet et højt specialiseret håndværk, der kræver stor akkuratesse og overblik- Køkkenet indeholder rigtig meget avanceret teknik. Det være sig hængsler, vipbeslag og andet spændende både med og uden elektronik. Foregår monteringen ikke præcis som foreskrevet, kører det bare ikke som det skal, og kunden får dermed ikke den optimale glæde af sin investering.

De første 24 kursister er begyndt på et forløb, som skal gøre dem til autoriserede Aubo-montører med papirer på titlen.
Læs mere om: Aubo
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.113