Røde tal hos Berg Timber
Det børsnoterede Bergs Timber tabte 6,7 mio. sek. i løbet af tredje kvartal i regnskabsåret 2007/2008.
For perioden 1. september 2007 – 31. maj 2008 har trækoncernen et overskud på 6,2 mio. sek., hvilket skal sammenlignes med et overskud på 104,5 mio. sek. i samme periode året før.
Resultatnedgangen skal ses i lyset af øgede råvarepriser og de faldende priser på savede trævarer.
Bergs Timber vurderer, at udviklingen på markedet for savede trævarer fortsat vil være usikker.
Kilde: Skogsland