23948sdkhjf

Planova øger underskud

Virksomheden Planova, der fremstiller inventarløsninger i stål og træ, har stadig røde tal på bundlinien. Virksomheden har øget sit underskud fra 2006 med godt 8 mio. kr.
Planova A/S er en af de førende producenter af inventarløsninger i træ og stål til nationale og internationale detailkæder, olieselskaber samt mindre selvstændige butikker.

Selskabet brugte 2007 til at få opbygget/tilpasset en organisation af medarbejdere og produktionsfaciliteter, således at de er rustede til at opfylde de mere og mere skærpede krav, kunderne stiller til løsninger, så selskabet kan blive "turn key supplier" på alle niveauer.

Som følge heraf har koncernen overtaget 50% af Kaleko koncernen, der er en trævirksomhed beliggende på Midtfyn. I forbindelse med overtagelsen har Planova A/S valgt at nedlægge produktionsfaciliteterne i Førslev. Alle engangsomkostningerne i forbindelse med lukningen er udgiftsført i 2007.

I årets løb har selskabet stiftet to nye datterselskaber i henholdsvis Tyskland og Kina. Planova GmbH i Hannover og JJPlanova Trading & Co Ltd i Shanghai. Etableringen af sidstnævnte har været mere kompliceret en forventet, og selskabet har generet et betydeligt underskud for 2007, blandt andet på grund af en forsinket business-licens.

Årets resultat endte på -14,7 mio. kr mod -6,7 mio. kr. året før.

Ledelsen anser årets resultat for stærkt utilfredsstillende. Ledelsen har dog den opfattelse, at man har skabt et solidt fundament for selskabets og koncernens fremtidige drift.

Kilde: Planova A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.762