23948sdkhjf

Ny generation overtager Herning-trapperne

Gammel trappefabrikant trapper ned. Plan Trapper i Herning har gennemført et generationsskifte.
Plan Trapper i Herning går fra farfar-generation til far-generation, når den mangeårige ejer Jimmy Larsen smider tøjlerne og overdrager nøglerne.

Som 63-årig overlader han nu til sine sønner, Jacob Larsen, 39 år gammel, og Michael Larsen, 36, at drive trappefabrikken.

De er henholdsvis økonom og bygningskonstruktør.

- Så på den måde supplerer vi hinanden godt, siger den økonomiuddannede Jacob Larsen, der formelt bærer titlen som administrerende direktør.

- Men vi kommer til at eje virksomheden sammen, og vi skal tage beslutningerne sammen.

Langt hen ad vejen skal det fortsætte som hidtil. De nye ejerbrødre har allerede været i virksomheden i en årrække og har nået at præge den.

- Det betyder, at der ikke sker de store ændringer fra den ene dag til den anden, men vi skal ud og øge vores markedsandel. Det er helt klart et mål, siger Jacob Larsen.

Jimmy Larsen trapper ned på trappefabrikken, men ikke helt ned. I øjeblikket er han sygemeldt med rygproblemer - og det har fremskyndet generationsskiftet - men han forventer at møde på arbejde om få måneder.

- Han har en meget lang erfaring inden for trappebranchen og har en unik viden om det at lave trapper. Det vil vi gerne beholde i virksomheden, selv om det er på lidt mindre tid.

Jimmy Larsen får blandt andet til opgave at holde styr på nogle projekter.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087