23948sdkhjf

Færre virksomheder i dansk Milano-stand

Fællesstanden Danish Livingroom i Milano samler på færre udstillere end før, og det er en succes, mener arrangøren.
Ugens store møbelbegivenhed for hele branchen - Salone del Mobile i Milano - har traditionen tro den danske fællesstand Danish Livingroom, men i år er antallet af udstillere faldet.

Tidligere har deltagerantallet været helt oppe på 24. I år er der otte danske udstillere, men det skyldes ingen krise påpeger Ole Gustafsson, som er handelschef ved den danske ambassade i Italien, som koordinerer messeaktiviteterne.

- Vi har gerne villet prøve nogle færre virksomheder. Vi har før evalueret, at hvis de mindre virksomheder ikke er kommet langt nok med deres eksportindsats, så får de heller ikke det fornødne ud af deltagelsen, siger han til Wood Supply.

Den danske fællesstand optager således omtrent lige så meget plads, som den plejer. Den enkelte virksomhed kan vælge mellem pakkestørrelser, som de køber af ambassaden og Lifestyle & Design Cluster, som i fællesskab arrangerer Danish Livingroom.

- Og det har været forrygende, fortæller de mig, når vi samler op på dagens aktiviteter. Her møder man en blanding af retailers og kontraktmarked og en blanding af det europæiske marked og det globale, siger Ole Gustafsson.

Deltagerne i år er ABC Reoler, Boconcept, Erik Jørgensen, Genito, Kähler Design, Linak og Pandul.

Deltagernes produkter er blandet sammen, og det skal give deltagerne en nyttig synergi. Man skal være opmærksom på sin egen udstilling, og man skal guide gæsterne videre til sine konkolleger.

Niels Buhl, konsulent hos Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri, har besøgt den snes af danske messestande, som findes, og han har også kun hørt positive meldinger om årets messedeltagelse.

- Der er mange, der har fortalt mig efter to dages deltagelse, at de har nået deres mål med deltagelsen, siger han til Wood Supply.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079