23948sdkhjf

Så hårdt var 2015 for Duba-B8

Den midtjyske kontraktmøbelvirksomhed skjuler ikke sin utilfredshed med det forgangne år.
Duba-B8 i Bjerringbro fik for første gang i fem år nedgang i omsætningen.

Blandt andet derfor kommer den midtjyske Kontraktmøbelvirksomhed ud af 2015 med et skuffende minusresultat. Men resultatet er også påvirket af engangsomkostninger.

Det meddeler Duba-B8 i en pressemeddelelse, som er sendt ud i forbindelse med den årlige generalforsamling.

Bruttoresultatet faldt fra 121 millioner i 2014 til knap 100 millioner i 2015, og resultatet før skat er faldet fra et overskud på godt ni millioner til et minus på over 15.

Kort før årsskiftet blev topchef Christian Flarup skiftet ud med Peter Arndrup Poulsen, som har til opgave at “gentablere en sund vækst i både omsætning og indtjening”, som Duba-B8 skriver i pressemeddelelsen.

Bestyrelsen beklager, at selskabet trods god indsats fra medarbejderne har oplevet et fald i omsætningen i 2015. Bestyrelsen er dog fortrøstningsfuld med at selskabet under den nye ledelse vil være i stand til at genskabe en sund vækst og indtjening i selskabet til gavn for både kunder, aktionærer, medarbejdere og øvrige samarbejdspartnere, skriver bestyrelsesformand Niels Due Jensen.

Wood Supply forsøgte i dag forgæves at få en kommentar fra Peter Arndrup Poulsen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078