Muuto voksede yderligere i 2015
Designkometen øgede sit overskud betragteligt.
Med et overskud på 38 mio. kr. efter skat er designvirksomheden gået frem med 35 procent på bundlinjen.
Foruden møbler består Muutos sortiment af belysning og boligtilbehør, som forhandles i mere end 50 lande. Det største marked er Europa, men Muuto satser aktuelt på at slå igennem i USA og Asien.
Firmaets medstifter Peter Bonnén er således bosat i New York for at styre Muutos amerikanske selskab.
- Ambitionen er at etablere Muuto som et globalt designbrand. I år satser vi igen på fremgang over hele linjen, og vi sørger for at investere i vores infrastruktur, så vi kan følge med. Væksten må ikke kvæle os, siger adm. direktør Anders Cleemann til Finans.dk.