23948sdkhjf

Danfold bliver leverandør til IKEA

Danfold indgår lukrativ aftale med IKEA. Skuffesideproducenten kommer dermed nærmere målsætningen om at blive størst i Europa.
I 2010 skal Danfold A/S være Europas førende producent af skuffesider, og torsdag tog Mors-selskabet et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Virksomheden kunne via fondsbørsen meddele, at man har indgået en rammeaftale med den svenske møbelgigant IKEA om opstart af leverancer af komponenter til navngivne serier. Danfold blev for nyligt certificeret efter IKEA's kvalitetsstyringssystem IWAY, og det selvsagt har været en afgørende forudsætning for at få aftalen i hus. En aftale, der beskrives som den største i Danfolds historie.

- Vi er naturligvis meget stolte over, at vi har indgået den potentielt største kontrakt i selskabets historie. Samtidigt er vi fuldt ud klar over hvilket ansvar, der hviler på os ved blandt andet at være én af hovedleverandørerne til verdens største aftager af skuffesider. Det er en væsentlig milepæl i vores bestræbelser på at blive den førende i vores branche. På trods af at arbejdet med at blive IWAY-certificeringen har styrket virksomheden i stort set alle led, så vil vi fortsat bruge betydelige væsentlige ressourcer på at udvikle selskabet, så vores kunder føler en endnu større tilfredshed, når de handler med os, siger bestyrelsesformand Mads Leth Christiansen.

Rammeaftalen med IKEA indbefatter opstart af 0-serie produktioner og herefter forventede leverancer i løbet af efteråret 2008. Danfold oplyser, at aftalen ikke ændrer på de udmeldte forventninger til årets resultat.

Kilde: Danfold A/S

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093