23948sdkhjf

Populære autentiske detaljer

Beslagvirksomheden Kyner & Co. har på få år fordoblet omsætningen. Ifølge direktøren skyldes det, at man ikke går på kompromis med kvaliteten.
Der er fornuft i at satse målrettet på eksklusivitet og høj produktkvalitet.

Det mener de i hvert fald hos Kyner & Co. Virksomheden har fundet sin niche i beslagbranchen, hvorfra den leverer klassiske møbel- og dørbeslag via et udvalgt netværk af forhandlere.

I modsætning til mange andre har Kyner & Co. valgt at få størstedelen af sine produkter produceret i Europa. Det øger naturligvis omkostninger og i sidste ende udsalgsprisen, men til gengæld har direktør Michael Josephsen og hans ansatte vished for, at produktkvaliteten er, som den skal være. Kyner & Co. henter sine møbelgreb i det nordlige Italien, mens dørgrebene bliver til på en fabrik i svenske Småland. Begge steder er man kendte for sine stærke håndværkstraditioner.

En høj produktkvalitet er således omdrejningspunktet for Kyner & Co., og strategien har givet bonus. Siden Michael Josephsen overtog firmaet for 4 år siden, er omsætningen fordoblet, og selv i disse tider med afmatning i byggebranchen oplever Kyner succes:

- Der er altid nogle derude, som vil have de bedre ting, svarer Michael Josephsen på spørgsmålet om, hvorfor det går så godt for netop hans firma.

Michael Josephsen giver som eksempel, at et materiale som bakelit, der ellers forsvandt fra markedet med opfindelsen af billige materialer som plastic og nylon, nu pludselig er vendt tilbage. Selvom de andre materialer er billigere og fuldt ud lige så funktionelle, findes der altså kunder, som ønsker autentiske varer, når de fx sætter liebhaverejendommen i stand.

Kyner & Co. har eksisteret i mere end 40 år. Virksomheden har haft to styrmænd, og før Michael Josephsen overtog roret, var det således grundlægger Jørgen Kyner, der i styrede slagets gang. Trods sine 79 år er Kyner fortsat fuld af energi, og 3 gange ugentligt lægger han vejen forbi domicilet i Charlottenlund for at hjælpe med driften.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062