23948sdkhjf

Stormskadet møbelbutik blev millionrenoveret

Slot Møbler i Lem er mere end klar igen efter "Gorms" hærgen i november.
29. november sidste år rev stormen "Gorm" en stor del af taget af møbelbutikken Slot Møbler i vestjyske Lem.

Nu er de 100 kvadratmeter tag på plads igen. Og butikken har i øvrigt brugt anledningen til at renovere samtlige 800 kvadratmeter for et lille millionbeløb.

Det skriver Dagbladet Ringkøbing Skjern.

Ikke kun taget er nyt. Det er lofterne og gulvene også, og de gamle lysstofrør er skiftet ud med moderne LED-pærer.

- Vi havde snakket om, at de 800 kvadratmeter godt kunne trænge til en omgang indenfor, men det var nu ikke lige en omfattende renovering på næsten et halvt år, vi havde i tankerne. Da stormen så kom forbi, og taget skulle repareres, besluttede vi os for at gøre det helt rigtigt i den del af butikken, siger butiksindehaver Poul Slot til Dagbladet Ringkøbing Skjern

Til Poul Slots positive overraskelse, har det ikke ramt omsætningen, at han efter "Gorms" hærgen har haft færre kvadratmeter. Kunderne har båret over med ombygningsrodet, fortæller han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078