23948sdkhjf

Viborg-firma importerede kopimøbler

TBB Products A/S har købt kopier af kendte designmøbler i Kina, og nu skal virksomheden betale erstatning.
Viborg-baserede TBB Products har udvikling af fitness-koncepter som sin hovedbeskæftigelse, men virksomheden har også forsøgt sig med import og salg af ulovlige kopier af designermøbler fra Kina. Det koster nu det unge firma dyrt.

TBB er efter en dom i Vestre Landsret blevet pålagt at betale 100.000 kroner i erstatning plus sagsomkostningerne, som beløber sig i 55.000 kroner.

Ifølge Viborg Stifts Folkeblad fik den ene af TBBs tre stiftere - Thomas Terp - ideen i 2006, efter han havde fundet en hjemmeside, hvor man kunne bestille billige møbelkopier fra Kina.

Han afgav bestilling, men da containeren blev leveret, undersøgte SKAT imidlertid indholdet og fandt blandt andet flere kopier af Ægget samt en række kopier af designer Mies van der Rohes møbler.

Da fakturaen blev sendt til - og betalt af - TBB Products A/S fandt retten firmaet ansvarlig, og TBB skal derfor nu sørge for, at de ulovlige møbler bliver destrueret.

Kilde: Viborg Stifts Folkeblad

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066