Træbroer kan være en god idé
De er bedre for miljøet, og med den rigtige konstruktion og de rette materialer kan træbroer faktisk måle sig med broer af beton og stål.
Fordele ved træbroerne er blandt andet, at konstruktionerne ofte kan færdiggøres på fabrikken, de respektive dele kan relativt nemt udskiftes, og når broen er nedslidt, er det - i modsætning til broer af fx stål eller beton - enkelt at bortskaffe den.
Det er især ved mindre broprojekter, at træets fordele kan udnyttes, men flere eksempler fra blandt andet Sverige og Norge viser, at materialet også sagtens kan anvendes i broer til tungere trafik. I Sverige er der over de sidste to årtier opført i omegnen af 650 træbroer, og flere af disse er opført af Martinsons AB, som er blandt de førende konstruktører hinsidan.
Kvaliteten af træbroer er over en årrække blevet forbedret - dels med nye konstruktionsprincipper og dels ved udvikling af særlige træbeskyttelsesmetoder - og det har styrket potentialet for opførelse af flere træbroer.
Ifølge Træ Er Mijø har en korrekt konstrueret og vedligeholdt træbro en levetid på 50 år eller mere.
Foto: trefokus.no
Kilde: Træ Er Miljø