Ærø Møbler har vendt lykken
Fra underskud i 2014 til overskud i 2015.
Og det er igen blevet en god forretning i 2015, skriver regionalavisen Fyens Stiftstidende.
I 2014 fik firmaet et underskud på knap en halv million. Det blev i 2015 vendt til et positivt resultat på godt trekvart million.
Resultatet er til behersket glæde for Ole Sækmose, forretningens indehaver. Han fortæller til avisen, at Ærø længe har ventet på, at opsvinget skulle komme til øen.
- Det var ligesom om, der var en tendens i foråret, men det viste sig ikke rigtig at være der alligevel. Men det går den rigtige vej. Og lige så snart der kommer gang i hushandlerne, så smitter det jo også af på håndværkerne, siger han til Fyens Stiftstidende.
Han nævner også, at 2014-underskuddet blev præget af projekter, som var dyrere, end man havde regnet med.