23948sdkhjf

En aktiebombe startede Boconcept-salget

Stifterfamilien chokerede bestyrelsen i efteråret ved at varsle et frasalg.
Der var drama i bestyrelseslokalet forud for salget af Boconcept til den britiske kapitalfond 3I.

Det skriver Dagbladet Børsen.

Viggo Mølholm, som var hovedaktionær og næstformand, fortalte i efteråret, at han ville sælge alle sine A-aktier og dermed trække stifterfamilien helt ud af Boconcept.

Da Viggo Mølholm sad på alle A-aktier og dermed kontrollen, satte det skred i den proces, der første til salget.

- Det centrale for os i bestyrelsen var, at vi fik den bedst mulige pris for vore B-aktier, siger bestyrelsesformand Peter Thorsen til Dagbladet Børsen om det frivillige salg til den britiske kapitalfond 3I.

Det lykkedes B-aktionærerne at opnå en tilfredsstillende prisforskel på A- og B-aktier på 23 procent. Peter Thorsen og Viggo Mølholm har således forhandlet om prisforskellen på de to aktieklasser, men ikke om prisniveauet for det samlede salg, siger Peter Thorsen. Viggo Mølholm var blevet tilbudt en endnu større prisforskel på A- og B-aktier.

Efter en forhandlingsproces er bestyrelsen dermed gået ud med en opfordring til B-aktionærerne om at sælge til den landede pris.

- I lyset af, at den kontrollerende aktionær kunne have valgt at sælge sine A- og B-aktier til en ny kontrollerende aktionær med et efterfølgende pligtmæssigt overtagelsestilbud til B-aktionærerne, og at prisforskellen i et sådant scenarie kan være op til 50 pct., finder bestyrelsen, at prisforskellen er rimelig, skriver bestyrelsen i en redegørelse til de øvrige B-aktionærer, ifølge Dagbladet Børsen.

Peter Thorsen roser efterfølgende Viggo Mølholm for at være fair og ikke løbe efter højeste bud.

Viggo Mølholm siger til Dagbladet Børsen, at det har været en god proces. Derudover vil han ikke udtale sig om det.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079