23948sdkhjf

Fabrikslukning nu officiel

De 230 ansatte på Velux-fabrikken i Gelsted fik mandag beskeden om, at produktionen lukker ned om et halvt år.
Efter tre ugers forhandlinger blev det i går officielt, at Gelsted Bygningsindustri - der er en del af Velux-koncernen - lukker ned i løbet af april næste år:

- Det er en meget beklagelig situation. Men den økonomiske afmatning betyder imidlertid, at vi er nødt til at sikre vores forretning og konkurrenceevnen også på længere sigt og foretage de nødvendige prioriteringer, siger koncerndirektør David P. Meyer.

Velux oplyser i en pressemeddelelse, at lukningen berører 230 medarbejdere men forsikrer samtidig, at der ikke er planlagt afskedigelser af fastansatte før til næste år.

Vil hjælpe medarbejdere videre
Forhandlingsudvalget på fabrikken - der består af ledelse og tillidsfolk - har forhandlet sig frem til en aftale, der skal afbøde de triste konsekvenser af lukningen:

- Nu handler det om at gøre, hvad vi kan for at hjælpe de berørte medarbejdere videre i denne svære situation. Vi står klar med tilbud om efteruddannelse jobsøgning og andre former for økonomisk støtte, siger David P. Meyer og forklarer, at 50 af medarbejderne vil blive tilbudt arbejde andre steder i Velux.

Tilfredsstillende aftaler
Søren Folkersen - der er formand for TIB Fyn - har siddet med i forhandlingsudvalget, og han er yderst tilfreds med forhandlingsforløbet:

- Jeg er meget imponeret over Velux, som virkelig lever op til deres værdigrundlag og målsætning om at være en mønstervirksomhed. Vi har opnået noget yderst tilfredsstillende aftaler om fratrædelse, fastholdelse og uddannelse med Velux, siger han til TIB’s hjemmeside.

Kilde: Velux Gruppen/TIB

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078