23948sdkhjf

Nationale møbelikoner får majestætiske rammer

Her åbner Fritz Hansen sin første flagskibsbutik i Københavns indre by.
Det er i manges øjne nationalikoner, som Republic Of Fritz Hansen producerer med Arne Jacobsen-klassikere som 7'er-stolen, Myren, Ægget og Svanen.

Nu har den hædrekronede møbelproducent en lokalitet i København, som matcher renomméet.

For første gang åbner Fritz Hansen en flagskibsbutik i København, og den har til huse på hjørnet af Købmagergade og Valkendorfsstræde i København. Et hus, som blev opført i 1780 i nybarok stil som Møinichens Palæ og som har huset det kongelige postvæsen.

Fritz Hansen kollektioner er spredt ud over 270 kvadratmeter lokaler. Foruden kendinge som Arne Jacobsen og Poul Kjærholm forenes udstillingen med virksomhedens yngre designprofiler som spanske Jaime Hayon og danske Cecilie Manz og Kasper Salto.

Den danske retailspecialist Briq Group står bag den visuelle identitet med nordisk udtryk, og lyssætningen er fra LightYears, som Fritz Hansen selv opkøbte i 2015.

Dørene er allerede slået op for publikum, men officielt holdes der åbningsfest i weekenddagene 9-10. september, skriver Fritz Hansen i en pressemeddelelse.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073