Wood Supply kommenterer: Kan svenskerne lære os noget?
Vores nordiske brødrelande buldrer derudad med innovation i byggeriet. Hvorfor ikke koble Danmark på deres togsæt?
Af David Wedege
Denne signatur drop i denne uge til Göteborg for især at tale med danske aktører, som i disse dage er til stede på messen Trä & Teknik - Wood Fusion - i udstillingscentret Svenska Mässan.
I forbifarten kunne jeg så bemærke, hvad svenskerne har højt på dagsordenen, og den dagsorden er på visse vis langt fra den danske.
Og det er måske ikke så sært, når man også medregner, at den danske deltagelse i Göteborg generelt var spinkel. Træsektoren kigger i langt højere grad mod syd og navnlig mod tyske messer.
Der er også en stor verden syd for grænsen, men der kunne stadig være rigtig god grund til at øge samtalen med sektoren på den anden side af vandet.
Husbyggeri af rent træ vinder stærkt frem i Sverige og Norge, og flere storprojekter er langt fremme i planlægningen. Der er sågar ved at udvikle sig et dogme om, at et hus kan være af træ fra indervægsbeklædning til ydermursfacade. Tendensen er noget, man taler om i store dele af verden, men Skandinavien er lokomotivet. Vi er bare ikke en del af den kraft, for Skandinavien er i den her sammenhæng Sverige og Norge.
Med en særlig limtræstype kan man opføre et helt råhus af træ, som var det beton. En svensk udvikler kunne også på messen fremvise sin egen, særlige ydermursisolering. Et produkt, lavet af ”træ og luft”, som det lakonisk hed. Blot et vægelement af træ, hvor lufthullerne virker isolerende.
Og hvis nogen virkelig vil have et træhus i Sverige, så sker det bare. For svenskerne er det allerede et naturligt og økonomisk valg, som er gangbar i det daglige.
Hvad med Danmark?
Forlystelsesparken Fårup Sommerland skulle i gang med projekteringen af det hotel, som i år stod færdigt, og oprindeligt ønskede sommerlandet et træhus, som kunne understøtte resten af parkens naturlige profil.
En dansk udbudsrunde viste, at det ikke kunne lade sig gøre til et omkostningsniveau, som kunne modsvare en traditionel betonrådhuskonstruktion, og så blev Fårup-hotellet et betonråhus i træforklædning.
I Sverige taler man om, at mere træ i byggeriet også kan medvirke til at spare penge, så hvor kommer forskellen i regnestykket ind i billedet?
Det er helt sikkert interessant at undersøge, og der er også allerede dannet et dansk fællesskab af erhvervspartnere og organisationer, som stærkt inspirereret af udviklingen vil undersøge, om der er grundlag for flere store træbyggerier i Danmark. Vægtige aktører er involveret i projektet, så man kan håbe, at de involverer sig helhjertet.
I årenes løb har mange aktører sagt til i interviews, at byggerisektoren i Danmark er konservativ og sjældent villig til at drøfte utraditionelle løsninger. Ikke fordi byggeriet ikke ejer nysgerrighed. Når gravkøerne ruller, så er det bare de traditionelle løsninger, som for alvor gælder.
Nu er det ikke sikkert, at svenskerne og nordmændene er mindre konservative end os, thi der er egentlig ikke noget særlig utraditionelt ved at bygge med træ på Den Skandinaviske Halvø. Det ved alle, som kender broderlandene fra bilferier.
Men der kunne helt sikkert aktiveres op til flere led i den danske træsektors værdikæde, hvis træbyggeriet for alvor fik hjul under sig, og der må være masser af knowhow derude, som er konverterbar i denne sammenhæng.
Og når danske udviklere for alvor slår sig løs, så lægger Danmark sig ofte i verdenseliten, og det kunne sagtens føre til øget eksport af både produkter og teknologi i en verden, som får øjnene op for træbyggeriet.
Foruden alle de almennyttige og bæredygtige grunde til at bygge i træ – som bedre klimapåvirkning, der for nylig er videnskabeligt påvist – så er der også egennyttige grunde til, at dansk træ kommer ind i den kamp.
Og kigger lidt mere mod nord.
