Troede man virkelig, at industrisamfundet var fortid?
Wood Supply kommenterer.
Af David Wedege
Det er ikke så længe siden, at vi talte om industrien og industrisamfundet som noget, vi havde i det forrige århundrede. Heldigvis er folk ved at holde op, for det dæmrer for stadig flere, at så længe vi omgiver os med industriproducerede varer, så giver det rigtig god mening, at en del af det laves hos os selv.
Gjort op har vi endelig med forestillingen om, at vi nærmest kun skal leve af kloge hoveder, som får idéer, som så sendes videre til en fabrik i Langtbortistan.
Vi har fundet ud af, at vi er ret unikke, når fabriksarbejderen på gulvet samarbejder med designeren eller ingeniøren. De taler sammen og rører begge ved emnerne. Det er ingen given ting i alle dele af verden, at man gør det.
Det er ikke engang nogen ny opfattelse. Sådan har vi altid gjort. Vi ved, at viden og produktion ikke er to afsondrede fænomener. Vi ved, at værdifuld viden i høj grad sidder i hænderne.
Og må jeg endelig være fri for min egen kategorisering: Fabriksarbejderen. I Danmark har han eller hun en høj og skattet faglighed i dag og sikkert også en titel, der gør fagligheden ære. Der er ingen nemme job, og derfor er de heller ikke så nemme bare at besætte.
Så lad det unggamle vrøvl forstumme om, at vi er et rent vidensland. Nu er det dén fortælling, der er blevet fortid, og nej, den levede heldigvis ikke så længe, men længe nok til at gøre skade.
Vi er i høj grad stadig et produktionsland, og spørgsmålet skal ikke længere være, hvor megen produktion, vi forventer, smutter ud mellem hænderne på os. Farvel til nullernes fatalisme om, at sådan var udviklingen bare.
Her skal alle hjælpe til.
De unge skal søge de rigtige uddannelser, som giver gode og spændende job og karriereperspektiver. Produktionsfolk kan udvikle karrieren til næsten hvad som helst og nærmest hvor som helst i verden. Håndværk er et fællessprog, som taler ret så tydeligt overalt.
De, der vejleder de unge, skal vide det her.
Og skal virksomhederne kunne mønstre de praktikpladser, som skaber morgendagens arbejdskraft.
Politisk skal det gøre nemmere og mindre bureaukratisk at starte virksomheder op. Vi har et fantastisk vækstlag af mindre virksomheder, og på få år har vi set nogle blive større. Vi skal have fjernet flest mulige hindringer for iværksætternes vækst.
Kan vi fastholde nærheden mellem videns- og produktionsarbejde og få opretholdt nogle gunstige rammevilkår for produktion, så vil vi også om 10, 20 og 50 år stolt kunne sige: Ja. Vi er et produktionsland. Et smartere og mere bæredygtigt produktionsland. Men ikke desto mindre.
