Nyt fra bestyrelseslokaler og direktionsgange
Se hvilke virksomheder i træ- og møbelindustrien, der melder om udskiftninger i bestyrelse eller på ledende poster i denne uge.
Jan Christian Eyrich, Kim Hinrich og Lise Eyrich Høgh har alle forladt bestyrelsen.
Flügel International forhandler møbler og interiør.
Nobia AB
37-årige Göran Westerberg er pr. 1/3-2009 ansat som ny COO (chief operating officer). Han kommer fra en stilling som viceområdechef i Bedroom & Bathroom hos Ikea.
Nobia er Skandinaviens største køkkenproducent og ejer blandt andre HTH, Invita og uno form.
Sapa A/S
Kim Lindgren Knudsen er udtrådt af bestyrelsen og afløses af Carsten Henrik Ørssleff, der er direktør i G & C Holding A/S.
Sapa er totalleverandør af kontorudstyr til erhvervsvirksomheder, institutioner og læreanstalter over hele Danmark.
Skandinavisk Køkkengruppe A/S
Villy Jæger er ny bestyrelsesformand, mens Lars Blavnsfeldt er tiltrådt som næstformand. Nyt medlem er desuden Henning Storm Rasmussen, som er tidligere administrerende direktør i HTH Køkkener. De tre nye ansigter afløser Jens Josefsen og Henrik Heide Ottosen.
Skandinavisk Køkkengruppe er moderselskab for køkkenproducenterne kitchn (tidligere Nettoline), Biga Køkken & Bad samt Boform.